Ferie i Norditalien

– din guide til ferie i Norditalien

Bliv klar til camping i det italienske

Campingferie er en af de mere tidsløse rejseformer. Om det foregår hjemme i den danske natur, i de norske fjelde eller på luksuscamping i Sydeuropa, er det meget populært at campere. En campingferie er utrolig fleksibel og giver dig mange valgmuligheder – både hvad angår indkvartering, pris, ferieaktiviteter og sociale aktiviteter. Særligt børn er glade for campingferie, hvor de gennem campingpladsens mange aktiviteter får mulighed for at få nye venner fra hele verden. Læs med her og få gode råd til den perfekte campingferie.

 

Gode råd til den perfekte campingferie

Vær ude i god tid. Skal I afsted i sommerferien er det særlig vigtigt, at I får bestilt i god tid. Ellers kan I nemt risikere at hver eneste vogn eller teltplads er udlejet lige i den uge, I gerne vil afsted i.

Gå aldrig ned på udstyr. Husk plaster, førstehjælpskasse, ekstra (praktisk) tøj, badedyr, strandsæt, skovl, fiskenet og så meget andet. Udstyret afhænger mest af, hvor I tager på campingferie henne. Undersøg grundigt hvad I bør have med og sørg så for at have styr på det inden afgang.

 

Overvej grundigt om I skal bo i telt eller campingvogn. Den mest basale og primitive løsning er teltet, men I kan også bo lidt mere luksuriøst i en campingvogn med toilet og minikøkken. Det kommer alt sammen an på, hvilken ferie I ønsker.

Tag på ferie ved Gardasøen

Et fjerde vigtigt råd er; beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Den kan nemlig ende med at betyde alt for din campingferie. Tag på camping ved Gardasøen, og I kan være sikre på, at beliggenheden er i top. Ved den smukke sø i Norditalien, kan I vælge imellem mange forskellige campingpladser i forskellige prisklasser. Fælles for dem alle er, at de ligger lige midt i den smukkeste italienske natur samt tilbyder faciliteter, som mest af alt minder om større hoteller.