Ferie i Norditalien

– din guide til ferie i Norditalien

Gode skiområder i Norditalien

skiferie i norditalien

Skiferie i Norditalien er skønt!

Når man snakker om årets skiferie falder snakken oftest på Østrig, Frankrig eller Schweiz. Hvad mange glemmer er at Italien har nogle fantastiske skiområder, bjerg og en rigtigt dejlig skikultur med fokus på nydelse og hygge.

Vi vil i samarbejde med BlackSnow.dk her forsøge at guide jer til nogle af Italiens bedste skiområder, både de kendte og nogle mere ukendte, samt komme med gode forslag til, hvad du ikke må misse når du er på skiferie i Italien.

Tre gode skiområder i Italien:

Canazei

Den store mastodont og dansker favorit i Norditalien. Canazei er velkendt blandt danske skiløbere for områdets store og brede pister, gode solskinschancer og hyggelige cafeer på bjerget. Men Canazei er så meget mere end det. Som en del af et af verdens største liftkort ”Dolomiti Superski” har du adgang til mere end 1200 km piste i en af de flotteste bjergkæder i verden. Dolomitterne er exceptionelt flotte og byder på store naturoplevelser hele vejen rundt.

Samtidigt har du direkte adgang til Marmolada gletscheren, hvor du har snesikkerhed langt ind i foråret.

Bonus:

Er du erfaren offpiste skiløber, byder Sass Pordoi på store og smukke colouirs, der kan få selv den mest eventyrlige skiløber til at tabe kæben.

San Martino di Castrozza

En lille ukendt perle, som også er en del af det ekstensive Dolomiti Superski. Skiområdet har kun 60 km piste, men strækker sig helt nede fra dalen og op i det højalpine terræn. Pisterne snor sig ind igennem hinanden og byder på udfordringer for alt fra begynderen til eksperten. Mange af pisterne ender tilbage i den lille by, som byder på et væld af hyggelige fortovscafeer og gode restauranter. Et godt valg til dig som både prioriterer skiløb og hygge. Som i de fleste andre italienske skiområder, kan du forvente velpræparerede pister, korte liftkøer og en afslappet stemning på bjerget og i byen.

Godt råd:

Efter endt skiløb kan vi på det kraftigste anbefale at besøge en lille café og forkæle dig selv med en espresso, grappa (lokal snaps red.) og en croissant. Bedre kan skidagen ikke afsluttes.

Courmayeur

Byen ligger lige ved foden af Europas højeste bjerg Mt. Blanc i Aostadalen. Da det ligger på sydsiden, også kaldet solsiden, kan du forvente mange solskinsdage og dejlige temperaturer. Mange af europas højeste og flotteste bjerge ligger lige i nærområdet og du bliver forkælet med en udsigt udover det sædvanlige. Courmayeur har mere end 100 km piste fordelt på alle sværhedsgrader og er typisk store og brede pister, mens der også findes nogle som snor sig ned igennem de store skove. Offpiste mulighederne er nærmest endeløse og skiområdet har også en velshapet snowpark til familiens mindste medlemmer.

Bonus:

Vil i noget andet end skiløb en dag, kan i tage bilen eller bussen og køre igennem Mt. Blanc tunnelen til Frankrig og Chamonix, som er en større by med mange muligheder for aktiv ferie eller hyggelige timer på en café.

Det er synd at Norditalien ofte overses eller at man kun husker Livigno eller Canazei. Den nordlige del af italien har nogle af verdens flotteste skiområder og den afslappede attitude gør at ferien helt sikkert bliver et godt afbræk fra den travle hverdag. Både for store familier eller en kort tur med kæresten. Italien byder på godt skiløb og smukke naturoplevelser.