Ferie i Norditalien

– din guide til ferie i Norditalien

Skal ferien gå til Italien? – 3 tips til rejseformer

Efteråret er over os, og vejret sætter i den grad ind på os med de kolde temperaturer og våde regnskyl. Hvad der uden tvivl frister os alle i de grå efterårs- og vintermåneder er varme, sol og tropisk atmosfære. Vi har måske allerede bestilt næste års sommerferie eller vinterferien til de sydlige himmelstrøg. Ikke desto mindre er lysten til at kigge på rejser stor, og rækker tankerne mod Italien til næste gangs ferie, er der råd at hente her. Vi har fundet 3 forskellige former for skøn ferie med italiensk stemning, som uden tvivl nok skal være et hit for alle aldre i familien.

italien

Krydstogt rundt i Middelhavet

Et krydstogt er oplagt til jer, der vil have underholdning, naturoplevelser, kultur og historie samlet i én pakkeløsning. Krydstogtskibe rummer alt, hvad der gør en ferie perfekt og der er rig mulighed for at nyde feriedagene ved de mange pools, barer, fitnesscentre, biografer og meget andet. Derudover lægger skibene til land ved forskellige destinationer, og I har på den måde fri lejlighed til at opleve nye kulturelle steder hver dag. Start jeres ferie med et fly til stemningsfyldte Italien og overnat på et lokalt Bed & Breakfast inden turen går mod jeres bookede krydstogtskib. Skibene lægger primært fra land i byerne Savona eller Genova.

Kør-selv

Skal jeres ferie foregå i jeres eget tempo, er kør-selv ferie helt klart en rejseform, der er er værd at overveje. I får her jeres helt egen frihed til at opleve landet på egen hånd i jeres tempo, der passer jer. I Italien bliver I mødt af små omkringliggende, hyggelige Bed & Breakfast steder, der summer af liv og charme. Det gør jer uafhængig fra tid og sted, og på den måde kan I køre til en tiltalende by og slå jer ned for 1 nat. Forkæl jer med skønne, italienske delikatesser på små, hyggelige fortovscaféer eller kør på udflugt til lokale vingårde og smag på Italiens druer.
Italien byder på kultur og historie i stor stil og med en bil til rådighed, kan I nemt komme vidt omkring og ikke være bundet af hotel check-in og ud.

Camping

De store grunde til at ferien skal stå på camping er muligheden for at kombinere storby, kultur og campingcharme i ét. Italien er kendt for sine mange stemningsfyldte, gamle byer, hvor mange timer kan blive brugt til at spadsere i og opleve den smukke, gamle historie.
Italien kan også prale med sine bedste campingpladser i et stort udvalg, der byder på luksus til et hvert budget. Book fx jeres campingferie til Gardasøen og oplev storslået bjergnatur i italienske rammer. Gardasøen er helt klart ét af de mest besøgte rejsemål blandt børnefamilier, og området omkring søen byder på små charmerende byer. I køreafstand bliver du mødt af byer som Venedig og Milano.